Din kurv (0)

Yogini Slowflow - tirsdage kl. 19-20:30, opstart d. 16. jan. - ialt 8x

med Trine
Pris kr.1.200,00

Yogini Slowflow 

Undervisning: d. 16.1. 23.1. 30.1. 6.2. 20.2. 27.2. 6.3. 13.3.  

 

På disse hold laver vi yogaøvelser og berører emner, der har særligt relevans for dig som kvinde. Timerne byder både på slow-flow yoga, der styrker kroppen og dybere mere meditative stræk, der hjælper kroppen med at åbne op og giver dig tid til at komme ned i tempo og vende blikket indad. Yogini Slowflow vil styrke dig både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.


Slowflow Yoga

Slowflow yoga er dynamisk yoga i et tempo, hvor kroppen kan følge med. Du guides ind i yogastillingerne i takt med åndedrættet. Det er yoga, der styrker din krop og dit nervesystem, øger din fleksibilitet samtidig med at du guides ind i følelsen af at gå dybere i dig selv. Vi laver yogaøvelser, der er særligt gavnlige for kvindekroppen.

Deltagere

Kom alene eller tag din veninde eller søster med under armen til en fælles yogastund. Holdet er også egnet for dig, der gerne vil forberede kroppen til graviditet, og dig der har født for minimum 4-6 måneder siden.

Udtalelser om undervisningen

"Ved at gå til yoga hos Trine en gang om ugen holder jeg kontakten til mig selv - både fysisk og mentalt. Det er for mig den perfekte kombination af meditativ praksis og det at arbejde kroppen igennem med respekt for egne grænser." Julie 

"Jeg har med stor glæde fulgt Trines yogahold for kvinder. Det er et fantastisk pusterum i en travl hverdag, der giver mig mulighed for at koble af og finde mig selv. Træningen giver ikke kun et fysisk resultat, men også mentalt overskud samt fornyet energi. Mange af øvelserne bliver også flittigt udført hjemme på stuegulvet, men ugens højdepunkt er yogatimen i de hyggelige lokaler, hvor Trine formår at skabe den helt rette stemning." Kristina Kaas

"På Trines yogatimer har jeg lært at slippe forventningen om, at jeg skal være perfekt. At acceptere mig selv og have øje for at vi alle er forskellige og har forskellige udgangspunkter - både anatomisk og indeni. Hos Trine er vejen mod målet aldrig forbundet med frygten for fiasko - til gengæld bringes det legende element gerne i spil." Cecilie

"At gå til Yoga for kvinder har givet mig et pusterum, hvor jeg kun skal tænke på mig selv i en ellers travl hverdag. Kombinationen af styrkende og mere afslappende/meditative øvelser har været helt optimal, for det giver både noget til fysikken og til at finde ro i hovedet. Derudover har det været helende for sjælen, at lytte til Trines guidende ord og råd undervejs gennem de forskellige yogapas - en helt uvurderlig ekstra gevinst for mig." Signe

"At gå til kvindeyoga hos Trine har givet mig en indre ro og afslappethed, som jeg har haft brug for for at skabe balance i mit liv med et krævende job og et travlt familieliv. Trine er en dejlig rolig og kvindelig underviser, der går meget op i den enkelte og har overblikket til at hjælpe alle på holdet i den retning de har brug for den pågældende dag."Laura

"Jeg oplever, at Trine skaber nogle meget trygge rammer i sine yogatimer. Der er tid til at give slip på dagens hektiske tempo og falde til ro. Med øvelserne følger altid en forklaring på, hvad det er godt for, og hvad der skal fokuseres på. Derudover giver Trine sig tid til at give den enkelte på holdet opmærksomhed, så man føler, at der også er fokus på den enkelte deltager." Alexandra

Rosenvængets Allé 7B 2100 København Ø, Danmark

Vi modtager...