Din kurv (0)

Yoga for mor & baby (fra ca. 8 uger og frem ) - mandage kl. 11:30-13, opstart d. 7. aug. - ialt 6x

med Cecilie - 2 pladser tilbage
Pris kr.900,00

Yoga for Mor & Baby - genopbyg din krop med baby ved din side

Undervisning: d. 7.8. 14.8. 21.8. 28.8. 4.9. 11.9.

 

Ønsker du en effektiv og sikker efterfødselstræning, hvor du kan genopbygge formen og kroppen igen sammen med baby?

Yogini's Mor & Baby-yoga er både for dig og baby. Genopbyggende efterfødselsyoga for dig, hvor dit barn kan ligge og kigge på, være med i øvelserne eller tage en lille lur, når der er brug for det. Og afslutningsvis inddrager vi ungerne og laver babyyoga og babymassage.

Vi bor i en hyggelig baggård med barnevognsparkering lige uden for vinduerne.

Bor du for langt væk til at følge vores Efterfødselshold i København, kan du lave yoga derhjemme, når det passer dig til Trine's Efterfødselsyoga video, som du kan streame lige her.

For dig laver vi yoga der:

  • genopbygger styrken og muskeltoningen med øvelser for mave, bækkenbund og ryg
  • løsner op for spændinger i skuldre og nakke
  • vitaliserer og giver dig formen igen, så du får fornyet energi
  • afspænder og skaber ro som kompensation for manglende søvn 

For baby laver vi babyyoga og -massage der:

  • forbedrer fordøjelsen, afhjælper forstoppelse og luft i maven
  • stimulerer babys sanser og motoriske udvikling
  • styrker kontakten imellem jer og giver inspiration til fælles leg hjemme på stuegulvet

Undervisningen

Undervisningen tager udgangspunkt i Hatha yoga med enkle effektive øvelser i et roligt flow i en babyvenlig atmosfære. Når dit barn er gammel nok, til at du igen kan liste afsted om aftenen, er du velkommen på vores yogahold og workshops for kvinder - dog tidligst ca. 6 måneder efter fødslen.

Deltagere

Du er velkommen fra ca. 8-10 uger efter fødslen og frem til dit barn begynder at kravle. Ingen tidligere erfaring med yoga er nødvendig for at være med.

Udtalelser

”Jeg har lært min ”efterfødselskrop” at kende og fået enormt meget ud af timerne. Det har hjulpet mig til at komme godt videre fra fødslen – både fysisk og mentalt.”

”Fantastisk forløb, der hjalp mig med at komme i gang igen efter fødslen. Jeg har genvundet kontakt til min core og bækkenbund. Meget behagelig, sød og rummelig underviser, der er helt fantastisk med babyerne.”

”Som nybagt mor, er det skønt at få tid til nogle gode øvelser, der løsner op i kroppen efter fødsel. Man møder andre mødre, der er samme sted i livet – så rart. Jeg er kommet mere i kontakt med min krop igen og har fået løsnet op.”

”Det giver et frisk pust i dagligdagen for både mor og baby. Jeg har altid en dejlig energi, når jeg går derfra.”

Rosenvængets Allé 7B 2100 København Ø, Danmark

Vi modtager...