Din kurv (0)

Passioneret yogini med speciale i Yin Yoga, Slowflow Yoga & Mind Training

Trines første møde med yogaen var under et traineeophold i New York i 2000 i forbindelse med hendes cand. merc. studier. Et møde der udviklede sig til en sand livspassion. Inden Trine valgte yogavejen på fuldtid, arbejdede hun med international marketing og PR for et dansk designfirma og havde en omfattende rejseaktivitet. Derfor ved hun godt, hvad det vil sige at jonglere et moderne travlt kvindeliv. 

Trine har specialiseret sig i yoga for kvinder, hvor hendes fokus både er på den indre oplevelse af at tune ind med sig selv og på at styrke kroppen. Hendes tilgang til yoga er let tilgængelig, og det går på ingen måde ud på at presse kroppen ud i ekstreme stillinger. Udover ugentlige hold, workshops, retreats i ind- og udland, underviser Trine også sine populære Yin Yoga Trainings for folk, der vil lære mere.

Trine har undervist i yoga & meditation siden 2007 og har mere end 3000+ timers yogauddannelse bag sig. Hun har tilegnet sig en stor viden om hvordan yoga og meditation kan anvendes til at gavne (kvinde)kroppen, hormoner, psyke og helse. 

Hendes primære lærere er Sarah Powers & Tias Little som begge er fra USA. Sarah Powers, Insight Yoga Institute, er Trines personlige mentor, og hun har taget 1000+ timers uddannelse med hende i Yin Yoga, Slow Flow Yoga og Mindfulness Meditation. I 2014 blev Trine ”Endorsed Insight Yoga Teacher” som den første og eneste i Skandinavien. Derudover har Trine også studeret intensivt med Tias Little, fordi han har en eminint forståelse for yogaens mange lag og anatomi i bevægelse, og hos ham har Trine lært at læse kroppe og deres forskellige behov.

Trines fordybelse i yogaens fysiske, mentale, følelsesmæssige og spirituelle aspekter fortsætter. Flere gange årligt er hun i udlandet for at deltage på uddannelser og retreats som en vigtig del af egen videre udvikling. Både til personlig refleksion og som professionel fordybelse, så hun fortsat kan udvikle sig som underviser og fortsætte med at inspirere sine elever på deres vej.

 

Gennem årene har Trine undervist et tusindtals kvinder i yoga & meditation, og hun vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten.

 


 

Vi modtager...