Din kurv (0)

Get Out of Your Own Way

'Who the f*** is standing in my way? Oh it's me...'

Kender du følelsen af, at noget står imellem dig og din drøm? Følelsen af ikke helt at leve det liv, du inderst inde længes efter? Jeg kan afsløre, at det ikke handler om din chef, kæresten, ungerne eller noget helt fjerde. Det handler om dig! Og alle de overbevisninger og regler, som du - bevidst og ubevidst - har opsat for, hvad der er muligt og ikke-muligt, hvad du må og ikke må etc.

Den indsigt kan måske være lidt svær at sluge med det første, men den er guld værd! For nu kan du begynde at trække din power hjem. Lige nu. Du behøver ikke længere vente på, at nogen ændrer sig, eller at det rigtige tidspunkt opstår. Du kan vælge at leve din drøm lige nu og her.

I stedet for at slå dig selv hjem - eller helt ud af banen (eller drømmen), så har jeg erfaret, at noget af det, der virker for mig er disse 3 steps:

1) TAG BABY-STEPS

Del drømmen eller projektet op i små overskuelige bidder. Dit sind bliver meget let overvældet, så lyt til din intuition – jeg kan godt lide at tænke på den som min indre vise kvinde - og stol på hendes promptings og gå så vejen skridt-for-skridt. Bliver du overvældet undervejs, så tag en pause. Skru op for musikken, sving med hofterne, gå en tur, tag en lur, stræk kroppen. Gør hvad der skal til for at løfte energien og komme i godt humør. Fortsæt først med at udleve din drøm, når du er ovenpå igen.

2) SWEET SELF-TALK

I stedet for at tale dig selv ned, så tal dig selv op! Det kan godt være sårbart at gå efter drømmen, og det kan føles som om, at der bliver skruet op for de indre kritiske røster. Kunsten er at udleve din drøm på trods af dem. De vil altid være der i et eller andet omfang. Så i stedet for at lytte for meget til dem, så overvej i stedet, hvad du ville sige til en god veninde? Hvordan ville du opmuntre hende? Vær din egen bedste ven.

3) DU KAN IKKE FEJLE 

Ofte holder vi os selv tilbage af frygt for at fejle, eller af frygt for ikke at slå til. Lige meget hvad din indre kritiker siger, så kan du ikke fejle. Der findes nemlig ikke fejl, kun feedback. Resultatet bliver måske ikke, som du ønsker ved første forsøg, men du er blevet klogere, end da du startede. Du har fået værdifuld feedback, som du kan lære og få nye indsigter af.

 

Giv plads til passionen!

 

Rosenvængets Allé 7B 2100 København Ø, Danmark

Vi modtager...