Skip to content

Cart

Your cart is empty

Article: PMS er et advarselstegn fra din krop

PMS er et advarselstegn fra din krop

PMS er et advarselstegn fra din krop af Trine Hedegaard, Yogini

 

Kan du nikke genkendende til 'den tid af måneden' op til din menstruation, hvor der ikke skal så meget til at slå dig ud? Op til 85% af alle kvinder i den fødedygtige alder oplever forskellige grader af Præmenstruelt symptom (PMS). PMS skyldes hormonelle ubalancer og kan ifølge den traditionelle kinesiske medicin også være et tegn på stagneret chi (energi) i vores lever og galdeblære meridianer.

I stedet for bare at slå sig til tåls og lære at leve med PMS som et nødvendigt onde, eller at forsøge at ignorere signalerne med smertestillede piller, så kan vi også vælge at betragte PMS som et advarselssignal fra vores krop og sjæl om, at der er noget i vores liv, der ikke fungerer. 

Måske har den forgangne måned været for travl? Måske har vi presset os selv for hårdt? Måske har vi ikke passet ordentligt på os selv? Følelser vi har undertrykt og ikke fået dealet med?

Hvad end det er, så bliver der typisk skruet op for intensiteten hormonelt, når vi når denne fase af vores cyklus, som kan starte helt op til 10 dage før menstruationen. 

Vores sensitivitet stiger. Vores intuition skærpes. Vær ekstra opmærksom, for det du irriteres over netop nu, holder vigtig information til dig. 

I stedet for at mute kroppen med smertestillende piller, gøre dig selv forkert eller agere irritationen ud på måder, du senere fortryder - det kender vi vist alle godt, ik? chokoladebarren, der forsvandt i ét hug, kæresten eller børnene der fik ren besked etc. - så vær med ubehaget og intensiteten og LYT indefter: Hvilke budskaber er det, der forsøger at komme igennem til dig? Lav lidt yoga - gerne skulderstand og hovedstand, hvis de er i dit repertoire, eller læg med benene op ad væggen, da de omvendte stillinger er geniale til at balancere dine hormoner og styrke livmoder og æggestokke (OBS: de omvendte stillinger bør undgås under selve menstruationen). Gå en tur. Reflektér i din dagbog.

Som jeg skrev om i blogindlægget: Menstruationssmerter skal da løbes væk, ik?, bevæger kvindekroppen, ligesom naturen, sig igennem sæsoner hver måned. Disse mini-sæsoner er: forår (ugen efter menstruation), sommer (ovulation/ ægløsning), efterår (PMS) og vinter (menstruation), som symboliserer den hormoncyklus, vi som kvinder gennemgår så længe vi menstruerer. 

Jo bedre vi bliver til at leve i overensstemmelse med vores kvindelige rytmer og lytter til vores krop, så den får tilpas mængde aktivitet og hvile, des bedre for vores fysiske og psykiske velvære og overskud!

Selv er jeg blevet meget mere opmærksom på, hvordan det påvirker mig, når jeg er i PMS- og menstruationsfaserne af min cyklus. Optimalt set er det ikke der, at jeg skal ud og være mest udfarende. Det er ikke der, at jeg skal træffe store beslutninger og arbejde i døgndrift for i de dage, er jeg typisk mere træt, mere sensitiv og introvert. Det er derimod tiden for at komme lidt ned i tempo med færre aftaler i kalenderen, langsommere mere indfølende yoga og mere overbærenhed med mig selv.


Hver måned får vi ren besked med hensyn til, hvor gode vi har været til at passe på os selv den foregående måned. Er du klar til at lytte din PMS og lade den vise dig, hvor du med fordel kan leve mere i overensstemmelse med dig selv og dine feminine rytmer?

 

 Vil du have inspiration til yogapas du kan lave, så klik her

Læs mere

Menstruationssmerter skal da løbes væk, ik'?

Menstruationssmerter skal da løbes væk, ik'?

Lad os løfte sløret og tage en snak om et emne, vi normalt ikke snakker så højt om: vores kvindelige cyklus. Vores menstruation. Det er trods alt vores cyklus, som gør vores kvindekrop til noget ...

Læs mere
Julia Lahme spurgte mig: Hvad er der med yoga og kvinder 40+? - Trine Hedegaard
yoga interviews

Julia Lahme spurgte mig: "Hvad er der med yoga og kvinder over 40?"

For nylig satte Julia Lahme mig stævne til en snak om yoga og kvinder. Det kom der dette interview ud af.  

Læs mere