Din kurv (0)

Sådan laver du dit eget retreat

Inspiration og tips til retreat-time hjemme hos dig selv 

Som du måske har hørt mig sige igen og igen, så prioriterer jeg at unplugge og tage på retreats regelmæssigt. Jeg går under jorden - eller sådan føles det næsten, når jeg slukker ned for alle elektroniske kommunikationsmidler og andre distraktioner. Målet er at forkæle mig selv ved at give mig selv tid til bare at være. Når vi er travle med 1000 ting, kan vi ikke rigtig mærke os selv. 

Tid i en travl hverdag er luksus!

Jeg har fået mange indsigter, mens jeg har været på retreat. Det er som om, indsigterne og de gode ideer bedre kan lande, når jeg ikke suser rundt.

Mine retreatpauser holder mig attuned med hvilke rytmer, der føles godt og  hvad der nærer mig inderst inde. Jeg kommer altid hjem med fornyet energi og fyldt  med ny inspiration, så jeg kan forblive plugged in og leve mit liv, som jeg ønsker.

Og jeg anbefaler dig at gøre det samme!

Vi kan alle have brug for at træde ud af vores rutiner og vaner af og til for ikke at blive fanget i de små detaljer. Når vi zoomer ud får vi et frisk perspektiv på os selv, vores liv og hvad vi ønsker at bidrage med i verden. Man behøver ikke at rejse langt væk eller sætte flere uger af for at få udbytte. Nogle gange laver jeg halv- eller heldags-retreats herhjemme. Jeg ved, at flere af jer også har små børn og/eller forpligtelser, der ikke gør det muligt at tage væk.

Tips til at lave dig eget retreat derhjemme: 

Sæt en halv, hel eller flere dage af. Vigtigst af alt er at finde et stille sted, hvor du kan være dig selv. 

Forbered et retreatprogram efter dit eget hjerte med yoga, meditation, dagbogskrivning, en gåtur i naturen, tid til en lur, lækker nærende mad og masser af tid til fordybelse. Mærk hvordan det er ikke at behøve at tale og skulle noget. Brug i stedet tiden til fordybelse, selvomsorg og refleksion og mærk hvilke tanker, følelser og stemninger, der vækkes i dig.

En retreatdag kunne indeholde nogle af følgende elementer:

  • sov så længe som du kan. 
  • mens du stadig ligger i sengen, så tænk på alt det du er taknemmelig for i dit liv. Det sætter gang i en positiv hormoncocktail i dit indre og giver dig en god start på dagen.
  • drik en kop varm vand til at rense dit system (minimum 30 min. før morgenmaden)
  • sæt dig og meditér med fokus på dit åndedræt. Sæt en timer på 10 minutter. Bliv ved med at komme tilbage til åndedrætte, hvis, nej, når, du mister fokus. Hele øvelsen består i at blive ved med at komme tilbage til åndedrættet. Du kan ikke gøre det forkert.
  • lav nogle enkle yogastræk til at vække din krop.
  • tørbørst din krop, det sætter gang i cirkulationen af blod- og lymfe, inden du tager et dejligt bad.
  • spis morgenmad - og evt. øvrige måltider i løbet af tiden du har sat af - uden forstyrrelser fra sociale medier, computer, tv mv. Se om du sanser maden mere.
  • skriv i din dagbog eller notesbog. Se hvad der kommer ned på papiret, når du ikke har en agenda, eller reflektér over hvad der fungerer i dit liv, og hvad du gerne vil give mere fokus, samt hvad du gerne vil give slip på. 
  • Gå en lang tur i naturen. Vær opmærksom på omgivelserne, dine tanker og følelser og mærk vinden i ansigtet.
  • Tag en lur midt på dagen - eller hvil dig på ryggen med lukkede øjne. Giv slip og mærk dit åndedræt og kontakten med underlaget.
  • Læs i en inspirerende bog.
  • Lav lidt mere yoga - denne gang lidt mere dynamisk. Evt. et par solhilsner i et langsomt flow, der følger din åndedrætsrytme.  
  • Mediter igen inden du går i seng - eller inden du afslutter din retreattid. 
  • Inden du lukker dine øjne, så reflekter over - eller nedskriv - alle de ting, du er taknemmelig for i dag
  • Gå i seng inden kl. 22 

 

Rigtig god fornøjelse!

Vi modtager...