Din kurv (0)

Hvorfor jeg tager på retreats - og anbefaler dig at gøre det samme

 

 

Hvorfor er det lige, at du synes, at det er så fantastisk at tage på retreats, bliver jeg ofte spurgt.

For mig er det essentielt at prioritere tid til at tage på retreats. Det er mine time outs, hvor jeg trækker stikket og vender blikket indad. Det er min treat til mig selv, hvor jeg kun har mig selv at tænke på, og tager mig tid til at mærke efter, om jeg er på rette vej i forhold til mine mål og drømme. Det er mig-tid, hvor jeg nærer min krop og mit sind med yoga, meditation, periodevis stilhed og rigelig med hvile.

Når vi tager på retreat, tager vi væk fra vores vante omgivelser, vores gængse roller som mødre, kærester, veninder, kollegaer mv. og fra vores travle kalendere. Vi skaber rum til fordybelse og refleksion. Vi lader op og nærer os selv. Vi tager os tid til at lytte indefter og mærke, om vi er på rette vej i forhold til vores inderste drømme og ønsker. Vi lytter til vores indre visdom og tager ansvar for vores eget velbefindende.

Stressniveauet i dag er højere end nogen sinde. Og det ser ud til at fortsætte i opadgående retning. Så med mindre at du har valgt at leve off-line, så jonglerer du garanteret også med på den ene side at være på, i gang og tilgængelig og på den anden side at finde tid til dig selv, til fordybelse og til bare at være.

Giver vi os selv denne tid til fordybelse som kvinder, er det ikke blot en investering i os selv. Også vores kære og nære vil få en gladere kvinde, mor, kæreste, veninde hjem, som har overskud og noget at give af.

DERFOR prioriterer jeg selv at komme på retreats - gerne to gange - årligt, og derfor anbefaler jeg også dig at overveje, om det kunne være noget for dig. Find en lærer som tiltaler dig, og sæt så tid af i kalenderen.

Rosenvængets Allé 7B 2100 København Ø, Danmark

Vi modtager...