Skip to content

Cart

Your cart is empty

Article: Hvorfor er du så stille?

Hvorfor er du så stille?

Nu trækker jeg stikket og tager på silent retreat. Det betyder at jeg slukker mobilen og lader computeren blive hjemme. 6-dages stilhed med yoga, meditation og tid i naturen sammen med min lærer. 6 dages ro og fordybelse.

HVORFOR?

Er den typiske reaktion, jeg møder, når folk hører, at jeg tager på silent retreat.

Det kan også virke helt tosset i en tid, hvor vi er vant til at være på og tilgængelige 24/7. Og der er da også altid en grad af overvindelse i det for mig. Det kræver mod at lukke ned. Det kræver, at jeg minder mig selv om, hvad det gør godt for.

Den korte forklaring er, at når vi bliver stille, er det nemmere at lytte indefter og blive opmærksom på, hvordan man egentlig har det, og hvilke vaner og mønstre, der ikke tjener en mere.


Det er umuligt at opleve den form for ro i en moderne hverdag med job, små børn og familie- & socialt liv. I en hverdag hvor vi bombarderes med information. Jeg hørte den anden dag, at vores gennemsnitlige informations (over-) load svarer til, at vi læser 174 aviser om dagen. 174!

Det kan vores nervesystem ikke kapere i længden. Vi er nemlig kun bygget til at kunne håndtere kortere perioder med stress, hvor det sympatiske nervesystem aktiveres (kamp/flugt tilstand), men vi kan ikke holde til at slå lejr der i længere tid, for så begynder vi at bryde os selv ned indefra. Stress påvirker nemlig både vores hjerne, nerve- og immunsystem. På den korte bane kan overstimulering komme til udtryk som rastløshed, angst, stress og eksempelvis problemer med binyrerne og stofskiftet.

Det er vigtigt at vi forstår dette, så vi kan tage bedre vare på os selv. Vi har alle brug for pauser, hvor vores parasympatiske del af nervesystem, der virker beroligende og selvhelbredende på vores system får plads. Yoga, meditation, stilhed og tid i naturen er alle måder at støtte op om denne proces.

Blandt andet derfor prioriterer jeg tid til at tage på silent retreats.

Vi ses på den anden side.
Kh Trine

Læs mere

3 tips til at blive en mere rummelig mor
Mindful living

3 tips til at blive en mere rummelig mor

Er der noget, der står som det største vendepunkt i mit liv, så var det, da jeg blev mor. Jeg husker stadig følelsen af at komme hjem til lejligheden med Frederik, vores ældste, i mine arme.

Læs mere
Kom nærmere, hvisker hun

Kom nærmere, hvisker hun

Lad mig dele en indsigt med dig: Vores liv er en refleksion af, hvor lydhøre vi er over for vores indre guidance, som jeg ynder at kalde for vores feminine sjæl.

Læs mere