Din kurv (0)

Du skal (mere) i kalenderen!

Du skal mere i kalenderen - i hvert fald hvis du spørger mig.

Relationen til dig selv er den vigtigste af alle. At lære at passe på dig selv og være tro mod den du er, og det du tror på. Når vi halser af sted i fuld fart, så er det svært, nej umuligt, at mærke hvordan vi har det. Vi kommer let til at træffe beslutninger, der ikke tjener os på den lange bane. Derfor er det vigtigt at begynde at prioritere kontakten med din indre guidance mere bevidst. Det betyder blandt andet regelmæssigt at unplugge og prioritere stilheden for at komme ned i tempo og ned i kroppen. Tid på yogamåtten og/eller meditationspuden kan give kvantespring i forhold til at styrke forbindelsen mellem vores tre visdomscentre - krop, sind og hjerte,

Jeg siger ikke, at det er let. Vi kender vist alle følelsen af at jonglere med lige lovligt mange bolde. Mange drømmer om tid til fordybelse. Drømmer om at udvikle sig og leve et liv med (endnu) mere mening.  

Det kommer ikke af sig selv. Det kræver benhård prioritering og modet til at gå mod strømmen. Det kan være svært at skulle sætte grænser og vælge til og fra, men hvad er alternativet?

Hvad er du villig til at give slip på for at gøre plads til refleksion og få sat dig selv (mere) i kalenderen?

Rosenvængets Allé 7B 2100 København Ø, Danmark

Vi modtager...