Din kurv (0)

Om hvor skoen trykker, Dalai Lama & feminin sjæl!

Dalai Lama sagde for nogle år siden, at verden vil blive reddet af vestlige kvinder. Det er jo flatterende, at han har så høje tanker om os, men hvad mener han helt præcist? Hvorfor har han så stor tiltro til os? Hvad er det, vi kan bidrage med? Ser vi i statistikkerne, står det umiddelbart ikke så godt til med os danske kvinder: Mange er stressede, har ondt i livet og spiser lykkepiller, som var det bolcher. Det er bestemt ikke opløftende læsning. Vi må kunne gøre det bedre!


Spørger du mig har verden brug for mere feminin sjæl. Vi har brug for at lære en ny måde at være kvinder på, som i højere grad inddrager både vores feminine sjæl og maskuline drive.


Først når vi begynder at være mere tro mod vores feminine sjæl, kan vi hjælpe verden.


Så STOP med at fortælle dig selv, at det nok bare er dig, der er noget 'galt med'. Gør ikke dig selv forkert! Hvis du føler, at du må gøre vold på dig selv for at passe ind, så er du på afveje. Stol på dine følelser, for det er den måde, at din sjæl kommunikerer med dig på.


Tag i stedet dine længsler alvorligt. Mærk hvor skoen trykker. Lyt til dit hjerte og begynd af leve mere i overensstemmelse med din feminine sjæl. Til glæde for både dig selv og resten af verden.  

 

Har du input eller kommentarer til dette blogindlæg, eller vil du se de seneste facebook-indlæg, så klik ind på Yogini's Facebook-side HER

Rosenvængets Allé 7B 2100 København Ø, Danmark

Vi modtager...