TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag GRATIS min e-bog: 'Yoga for To - kom i fysisk og mental topform til fødslen'.

 
Please wait...
Tak for din tilmelding. For at modtage nyhedsbreve bedes du klikke på bekræftelseslinket som vi snarest mailer til den tilmeldte email adresse.

 

 

Trine Hedegaard

Yoga Alliance ERYT 200, Internationalt certificeret Gravidyogalærer og Gravidyoga-Teacher Trainer.

 

Jeg er uddannet i en feminin tilgang til yoga og er internationalt certificeret yoga- og meditationslærer med speciale i yoga for kvinder. Herunder yoga for dig med baby i tankerne, i maven eller på armen. Mit speciale er at guide moderne kvinder til mere kraft og større nydelse i deres liv.

Jeg har uddannet mig i yogaens fysiske, mentale, følelsesmæssige og spirituelle aspekter hos internationalt anerkendte master teachers såsom Sarah Powers, Paul Grilley og Erich Schiffmann m.fl. Jeg har taget over 1000 timers teacher trainings og er flere gange årligt i udlandet for at videreuddanne mig.
 
Som den første og eneste dansker er jeg Registered Pregnancy Yoga Teacher hos Yoga Alliance med tilladelse til at uddanne Gravidyogalærere efter international standard, som jeg gør sammen med et dygtigt lærerteam på Yoginis Gravidyogalærer-uddannelse. Jeg har hele tre Gravidyogalæreruddannelser fra hhv. New York, LA og London.  Indenfor graviditet og fødsel er jeg bla. uddannet hos fødselslæge Michel Odent samt fødselspionér Anna Verwaal, som også er min mentor. Derudover er jeg uddannet i efterfødselsyoga samt Mor & Baby Yoga.

 

Jeg har udgivet yoga-DVD'erne: 'Gravidyoga: En fysisk og mental forberedels til fødslen' samt 'Efterfødselsyoga - kom i form efter fødslen' på dansk, svensk, norsk og engelsk. Begge DVD'er har fået en meget positiv modtagelse. Det kan du læse udtalelserne om dem her: www.yoginiyogashop.dk.  

Udover at drive Yogini underviser jeg også private yogahold, fungerer som mentor og afholder workshops og retreats.

 

REFERENCER

 

"Jeg kan varmt anbefale Trines Gravidyoga-timer. Hendes undervisning rummer en rigtig fin kombination af enkle og virksomme fysiske og mentale øvelser. Trine har god indsigt i yogaens væsen og den gravide krops formåen. Det kombinerer hun, så der både er noget at hente for nybegyndere og den rutinerede yogi. Selv har jeg dyrket yoga i mange år. Jeg har stiftet bekendtskab med mange forskellige undervisere og yogaformer - også gennem min graviditet. Trines undervisning var for mig den helt perfekte træning samt forberedelse til fødselen. Tilmed har Trine formået at tilføje min praksis nye dimensioner. Tak for det. Og tak for de mange dejlige timer på yogamåtten." Nanna Ewald Stigel

"Da jeg startede hos Trine, havde jeg ikke før dyrket nogen form for yoga, dette viste sig dog ikke at være noget problem, da der var god introduktion til hver øvelse og plads til spørgsmål. Gennem gravidyogatimerne fik jeg en stille stund for mig og min baby - et tiltrængt pusterum i en travl hverdag. I løbet af den time fik jeg koblet fuldstændig fra, fik mit fokus vendt indad og opnåede følelsen af en større kropsbevidsthed. Jeg kan varmt anbefale Gravidyoga med Trine, både fordi det giver dig en fantastisk dejlig stund under graviditeten, og fordi det er et rigtig godt redskab under fødslen. Der er ingen tvivl om at jeg vender tilbage!" Anna Hassing

 

"Den ugentlige gravidyogastund hos Trine var et ægte åndehul i hverdagen. Øvelserne og afspændingen gav ikke bare velvære her og nu, men også god ballast til fødslen. Og så gav kurset inspiration og stof til eftertanke om det at være gravid, selve fødslen og ikke mindst tiden bagefter. Kroppen og humøret havde det altid ti gange bedre efter sådan en omgang - og mon ikke også baby har nydt godt af det i maven…” Rie Toldam Knudsen

 

"Jeg har været meget glad for at følge Trines efterfødselshold, da man, ud over at få strammet op og strakt ud, får en stærkt tiltrængt ro i krop og hoved. Det at man bevidst retter fokus indad, synes jeg er meget nødvendigt, når man har små børn, der kræver en hele døgnet. Derudover er det jo meget praktisk, at ungerne kan kan ligge og kigge på, inddrages når behovet er for det eller tage en lur ved siden af en - det øger chancen for at man selv får lavet noget!" Julie Kampmann

 

"Trines efterfødselshold for mor og baby Yoga har for mig været en meget berigende oplevelse. Yogaen tager hensyn til kroppen og den specielle periode, man som nybagt mor befinder sig i, og øvelserne er med til at ’få kroppen tilbage’. Trines viden og de små hold betyder endvidere, at

instruktionerne tilpasses eventuelle individuelle skavanker, og man føler sig altid sikker på,

at øvelserne er hensigtsmæssige for ens egen fysiske formåen. Som nybagt mor kan man godt have en følelse af, at ’egen-tid’ er en luksus, og det er derfor fantastisk med en stille stund, hvor man har mulighed for at rette fokus indad. Trine formår at skabe et rum, hvor der på én gang er plads til babyer og til fordybelse, og man går hver gang fra yogaen med en rigtig god og opløftet fornemmelse i krop og sind." Rikke Plougsbæk

 

 
Indtast venligst din mailadresse og dit password
Mail
Password
 
luk
Indtast venligst din mailadresse, så sender vi dit password i en email
Mail